Er du klar til Black Friday SEO?

Sidste uge skrev vi om hvad du allerede nu kunne gøre for at forberede din virksomhed til de kommende holidays og i dag bringer vi så en mere dybdegående guide til hvad du skal huske til Black Friday SEO og andet der kan booste din omsætning på netop denne dag!

Er du klar til Black Friday?

Black Friday er blevet mere og mere populært i Danmark og det er ikke kun de fysiske butikker som kan drage fordel af denne dag længere. Mange kunder sidder nemlig uger op til denne dag for at udse sig de produkter de søger – og det smarte ved internettet er netop at de kan købe og bestille online allerede ved midnat uden at skulle stå i lang kø. Det er derfor vigtigt at du og din virksomhed har relevante Black Friday søgeord, som kan linke til din hjemmeside. Der er selvfølgelig mange generiske Black Friday søgeord som ”Black Friday tilbud” & ”Black Friday udsalg”.

For at finde de bedste og mest relevante søgeord til din hjemmeside kræver det dog lidt forarbejde. Vi kan anbefale at bruge Storybase og Google Keyword Planner som et godt fundament til at finde de helt rigtige søgeord til dine produkter.

Flere og flere benytter Black Friday tilbuddene til at komme foran julekapløbet forstået på den måde at flere køber gaver til andre fremfor sig selv. Derfor kan du med fordel lave interne links til dine andre produkter, så du bedre kan hjælpe kunderne med gode gaveidéer og tilbud. Med nogle strukturerede interne links kan du komme langt – og især på Black Friday hvor der er gode tilbud, er kunderne mere villige til at browse dine gode tilbud igennem.