Hvordan skaffer du relevante naturlige links til din hjemmeside?

Links på internettet foregår som anbefalinger – et link fra en anden side til din egen fungerer derfor som en slags ”thumbs-up” eller ”approval”.

Det er dog ikke ensbetydende med at et link fra enhver side til din egen er en god ting. Der er nemlig stor forskel i kvalitet af links man kan få.

Det er lidt som i virkeligheden hvor en anbefaling om et specifikt produkt fra en god ven betyder mere end en anbefaling fra fx din yngre nevø eller niece.

Kvaliteten af links betyder dermed meget for din virksomhed, hvor de bedste anbefalinger vil skaffe dig en bedre værdi fra fx Google.

Naturlige links gennem content er en af de bedste slags at få – men hvordan kan man skaffe disse links?

Først og fremmest skal der naturligvis være noget content på din hjemmeside at linke til. Er der ikke dette, kan du overveje at begynde at lave noget content.

Bestemmelse af content

Først skal du bestemme dig for, hvilken slags content der passer til dig selv og din virksomhed.

Som udgangspunkt vil det altid give mening at have en blog til din virksomhed, hvor du kan styre indholdet af dine indlæg og overordnede emner.

Vi har en guide til hvordan du kan skaffe omtale med dit content her.

Det er en stor hjælp at lave infographics og i det hele taget bruge visuelle elementer til at formidle et budskab eller indhold.

Som det første kan du kigge dine søgeord igennem. Jeg benytter blandt andet SEMRush, SearchMetrics og Google Keyword Planner hvor jeg udvælger søgeord med god søgevolume og trafik.

Dernæst begynder jeg at kigge på StoryBase for at vælge en overordnet retning af det content der skal skrives jf. søgeordene med god søgevolume.

Søgeordene skal selvfølgelig være i relation til din virksomhed eller dine produkter.

Søgeord og trafik, Linkbuilding søgeord, Linkbuilding trafik

Søgeord for mininvestering.dk med god søgevolume og trafik fra Ahrefs – udfra dette kan der skabes content jf. Storybase søgninger på fx ”husleje” eller ”aktiespil”


SearchMetrics nøgleord, SearchMetrics

Søgeord fra Searchmetrics – her er der flere generiske søgeord at skabe content ud fra


I de to eksempler skal du her vurdere hvor svært det er at skabe content med de viste søgeord.

Fx kan det være meget svært at konkurrere med nogle generiske søgeord som ”britiske pund” eller ”aktier c20”.

aktieudbytte storybase, aktieudbytte

Her er en Storybase søgning på ”udbytte aktier”, hvor der stilles spørgsmål som ”hvilke aktier giver udbytte?”, som kunne være et godt udgangspunkt


Storybase husleje, Husleje demografi

På en Storybase søgning på ”husleje” kommer der endda demografiske statistikker, så du kan se hvem der søger mest på dette ord. Dette kan hjælpe dig med at skrive dit content og dermed får du meget hjælp til at vælge en overordnet retning af dit content


Med tiden vil du dermed også kunne få naturlige backlinks til dit content – det er en proces, så der er ingen grund til at stresse eller panikke.

Fokusér derimod på godt content og så vil det komme naturligt af sig selv.

Anskaffelse af naturlige links uden content

En anden metode at få gode links på er fra troværdige kilder som nyhedsmedier eller store hjemmesider, der nævner din virksomhed eller produkt.

Det kunne være i forbindelse med et nyt produkt eller et nyt samarbejde.


“Hjemmesider med god Domain Authority er er guld værd at få links fra”


Til dette kan du benytte Google Trend Alerts/Mentions, der giver dig en besked når din virksomhed eller produkter bliver nævnt.

Derefter kan du tage kontakt til de pågældende hjemmesider via mail eller telefonisk kontakt og bede om at få et link, hvis det er muligt.