Hvordan skaber man et brand?

Denne artikel er til dig som har hørt om branding, og måske har en begrænset forståelse af hvad det indebærer.

Her starter vi med at udrede de grundlæggende begreber og elementer bag branding af et produkt eller virksomhed.

Senere hen går vi mere i dybden med hvordan du kan give din branding et spark bagi, og sikre et højere udbytte.

Det grundlæggende

Hvad tænker du når du ser billedet herunder?

Mange tænker på en burger med fritter, eller et Happy Meal. Ideen bag at se et simpelt M og straks genkender McDonald´s er værdien bag branding.

Branding skal forstås som det du lover din kunder. Det er resultatet af hvem du og din virksomhed er, hvem du vil være og og hvordan folk betragter dig.

Dit brand fortæller, derfor, kunderne hvad der kan forventes af dine produkter eller ydelser, og hvad der adskiller dig fra resten af markedet.

Er du ny på markedet, med et nyskabende produkt? Har du 50 års erfaring? Er du den eneste leverandør af soltørret kaffebønner fra det sydlige Tibet? Det er vigtigt at adskille dig, og vise kunderne hvorfor de bør vælge dig.

Det grundlæggende element bag enhver virksomheds branding er deres logo. Her handler det om at være kreativ og informativ på samme tid. Alt fra din hjemmeside, indpakning, firmabiler og annoncer kommer til at bærer dit logo, så vælg med omhu.